Salgs – og handelsbetingelser
Følgende vilkår gælder mellem kunde og Lunby Foto (CVR: 34919860) i det omfang, de ikke fraviges ved skriftlig gensidig aftale herom.
Tilbud og bindende aftale
Afgivet tilbud er gældende 30 dage fra tilbudsdato.
Der reserveres ikke nogen dato før tilbuddet er accepteret. Heller ikke selvom en evt. booknings dato skulle fremgå af tilbuddet.
Afviger opgaven fra det tilbudte, er Lunby Foto berettiget til at kræve særskilt betaling for det der måtte ligge udenfor tilbudet.
Book fotosession
Afmelding af booket fotosession skal ske senest 48 timer før fotosessionens påbegyndelse. Ved udeblivelse fra booket fotosession eller for sent afmelding, vil fotosessionen pris stadig blive opkrævet.
Hvis fotosessionen ikke kan gennemføres grundet omstændigheder der ligger uden for Lunby Fotos ansvar, vil fotosessionen stadig blive opkrævet.
Lunby Foto forbeholder sig ligeledes ret til at afmelde en bookning, i tilfælde af sygdom, eller anden uforudset forhindring.
Priser
Aktuelle priser findes på hjemmesiden. Ved prisændringer, er det de aktuelle priser på fotosessionens tidpunkt, og ikke ved bookningens tidspunkt, der er gældende.
Levering
Digitale billeder vil blive lagt i et lukket online galleri, hvorfra de kan downloades.
Fysiske vare kan afhentes i studiet, efter aftale, når varen er færdig til afhentning. Ønsker man at få vare tilstendt istedet, vil der yderliger blive opkrævet for forsendelse.
Har man brug for varen inden en bestemt dato, f.eks. ved tilfælde af at varen skal bruges som gave, aftales dette på booknings tidspunktet. Hvis ikke Lunby Foto mener at kunne leve op til forventet levering, vil ordren blive afvist, så kunden har mulighed for at finde en anden leverandør.
Lunby Foto vil til hver en tid bestræbe sig på at overholde aftalt leveringstid. Men kompenserer ikke i tilfælde af forsinket levering.
Uredigerede billeder og digitale negativer (RAW) udleveres ikke.
Betaling
Efter kunden har modtaget sin vare, vil der blive sendt en faktura til oplyste e-mail adresse.
Med mindre andet er aftalt, vil der være netto 8 dages betalingsfrist på fakturaen.
Betaling skal ske via bankoverførsel. Informationer hertil vil fremgå af fakturaen.
Returnering/fortrydelsesret
Digitale udleverede billeder kan, efter modtagelse, ikke fortrydes.
Vare i fysisk form kan fortrydes indenfor 14 dage fra modtagelse.
Varens fulde pris refunderes, hvis varen er 100% ubrugt og skadefri, men udgiften til returforsendelse står for kundens regning.
Kunden bærer risikoen for varen fra varens levering. Ved returnering er kunden ansvarlig for, at varen er pakket forsvarligt ind.
Lunby Foto tilbageholder tilbagebetalingen, indtil varen er modtaget retur og godkendt.
Opbevaring af billeder
Når bestilte billeder er modtaget hos kunden, forpligter Lunby Foto sig ikke længere til opbevaring af billederne fra fotosessionen. Bestilte billeder vil Lunby Foto stadig beholde, i tilfælde af genbestilling, men forpligter sig ikke. Vil man sikre at billederne ikke forsvinder, skal man bestille billederne digitalt, og selv sørge for opbevaringen.
Ophavsret og brugsret m.m.
Lunby Foto har ophavsretten til alle fotos m.m. udviklet af Lunby Foto jf. lov om ophavsret. Det er således ikke tilladt at redigere billeder leveret af Lunby Foto
Det ophavsretsbeskyttede materiale må ikke overdrages til trediemand uden Lunby Fotos skriftlige godkendelse. Køber har kun brugsret til billederne leveret af Lunby Foto. Lunby Foto er ikke forpligtet til at opbevare backup af originalbilleder, medmindre andet er aftalt.

Lunby Foto tager forbehold for eventuelle trykfejl.

Back to Top